Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Randersgades Skoles indskolingshus - Tryk16

Velkommen til Tryk 16  hos Randersgades Skole og KKFO – vores unikke indskolingshus for børnehaveklasser og 1. klassebørn. Her, i et integreret lærings- og fritidsmiljø, går børnene i både skole og KKFO under samme tag, hvilket sikrer en glidende overgang og et stærkt fællesskab fra dag ét.

 

Om Tryk 16:

Tryk 16 er specielt designet til at byde børn i børnehaveklasse og 1. klasse velkommen. Dette sikrer, at vores yngste elever får en tryg og sammenhængende hverdag, hvor pædagoger og lærere i fællesskab støtter børnenes sociale, faglige og kreative udvikling. Vores erfaring viser, at et sådant miljø fremmer inklusion, tryghed, og en stærk følelse af tilhørighed blandt børnene.

 

Pædagogernes faglighed og rolle

Vores team af dygtige pædagoger i Tryk 16 er fokuserede på hvert enkelt barns trivsel og udvikling. Med et øje for børnenes individuelle behov arbejder vi målrettet med:

  • Inklusion og fællesskabsfølelse

  • Social træning og positive adfærdsstrategier

  • Konfliktløsning og selvstændighed

  • Kreativitet og sanselig læring

  • Forberedelse til skolens daglige rutiner og regler

Spisning og Udeliv

Vi værner om fælles måltider og udeliv som vigtige dele af børnenes hverdag. Dette inkluderer alt fra forberedelse af sund eftermiddagsmad til udforskende leg på legepladsen og brug af vores lille bålplads, hvor børnene udvikler både fysiske færdigheder og sociale bånd.

 

Kommunikation og samarbejde med forældre

Vi værdsætter et tæt og åbent samarbejde med forældrene og opfordrer til dialog omkring barnets trivsel og udvikling. Vores mål er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor hvert barn kan trives og vokse.

Velkommen til et varmt og inkluderende fællesskab på Randersgades Skole og KKFO. Sammen skaber vi de bedste forudsætninger for børnenes start på skolelivet.

 

Afkrydsning/afhentning af børnene:

Når jeres børn kommer om morgenen og /eller om eftermiddagen, henvender de sig til en voksen og registrere sig selv. Det samme gælder, når børnene går hjem. Det kan også være med hjælp fra en forælder, men husk at sige farvel.

Hvis der skal etableres en legeaftale, så kan du bruge Aula, for at få adgang til telefonnumre eller I kan selv lave en telefonliste. I kan også etablere legegrupper i klasserne, som vi selvfølgelig gerne vil være behjælpelig med at etablere.